Udskriv
 

Matematik, samarbejde og friluftsliv

Trænger din 7.-klasse til at komme ud i skoven og blive udfordret personligt og fysisk i friluftsaktiviteter, matematisk tænkning og samarbejde?
Ville de have godt af at få brugt deres matematiske viden i praksis ved at udregne højde og rumfang på træerne, lave statistiske beregninger på bueskydning mm?
Og kunne det være godt at få trænet elevernes evne til at udtænke strategier for hvordan en række opgaver løses bedst muligt i fællesskab ud fra gruppens samlede styrker?

Så meld klassen til denne læringsaktivitet, hvor de møder tre andre 7.klasser, som de dagen igennem konkurrerer mod i discipliner indenfor friluftsliv, samarbejde og matematiske udfordringer!

Om aktiviteten

Sted:

Rude Skov Naturskole

Målgruppe:

7. klasse

Fag/læreplan:

Skolefag: Matematik, Skolefag: Idræt, Skolefag: Friluftsliv
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D


Varighed:

4 ½ time i tidsrummet 9.00 - 13.30 samt en forberedelsesdag på skolen

Mål:

Der er for hver aktivitet beskrevet læringsmål af såvel faglig som social karakter.

Drejebog:

Fire klasser fra forskellige skoler (og kommuner) mødes til en lærerig og forhåbentlig sjov dag i Rude Skov.

Dagen igennem konkurrerer klasserne mod hinanden i forskellige aktiviteter, der udfordrer både krop og hjerne. Klasserne konkurrerer i hold og samler point til egen klasse. Der konkurreres i discipliner såsom rebklatring, bålaktiviteter, bue og pil og slackline over grøft, og aktiviteterne er dagen igennem centreret omkring en række matematiske og strategiske opgaver, der betyder at eleverne bliver udfordret på mange fronter.

Hver aktivitet indeholder en række delopgaver, som eleverne er nødt til at fordele imellem sig for at nå dem alle. Derfor er det et krav, at eleverne indleder aktiviteten med at udarbejde en strategi, som sikrer at gruppens samlede styrker udnyttes bedst muligt. Hver aktivitet afrundes med feedback til gruppen og der uddeles point for henholdsvis strategi, samarbejde og opgaveløsning.

Dagen slutter med kåring af vindere i kategorierne ”Bedst til strategi”, ”Bedst til samarbejde” og ”Bedst til opgaveløsning”

Opgaver for lærere og pædagoger:

Vi har forberedt det praktiske.
Lærerens opgave består i at bruge et par lektioner på at forberede eleverne på dagens program, så de er godt rustet til både det matematisk faglige samt forberedt på at de konkurrerer mod andre 7.klasser fra andre skoler.
På dagen skal alle lærere hjælpe med at bemande en post i samarbejde med en anden lærer eller en naturvejleder. Du får desuden indsamlet et statistisk datasæt i løbet af dagen, som I kan lave efterbearbejdning af hjemme på skolen.

Af pædagogiske og praktiske hensyn holder vi dagen mobilfri. Tag en snak med eleverne om dette.



 
Booking
Vi fordeler pladserne efter først til mølle-princippet.
Vi forsøger at fordele klasser fra samme skole over forskellige dage, så de kan møde og konkurrere mod klasser fra andre skoler i kommunen.
 
Lokalitet
Rude Skov Naturskole
Biskop Svanes Vej 50
3460 Birkerød

 
Bemærk
Dette er et særtilbud til alle 7. klasser. Det er udviklet sammen med Rudersdal i 2017 og 2018 men åbnes nu for Gentofte og Lyngby-Taarbæk.
 
Husk
Husk at vi er ude hele dagen og at eleverne skal mindes om påklædning efter vejret.

Husk at dagen er mobilfri.
 
Turmateriale
Forberedelsesmateriale til forløbet tilsendes de tilmeldte.
 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby