Udskriv
 

Vandhullets forunderlige verden

At fange vilde dyr i skovens søer er for børn som at åbne en godtepose. Under den rolige overflade findes et myldrende liv af spændende smådyr.
Børn og voksne vil sammen indfange dyr fra vandhullet. I fællesskab skal vi med billedmaterialer, vandhulsudstyr og fortællinger zoome ned i den forunderlige verden under vandoverfladen. Kom med ud og dyk (næsten tørskoet) ned under overfladen!
Om aktiviteten

Sted:

Rude Skov Naturskole

Målgruppe:

Dagtilbud 4 år, Dagtilbud 5 år

Fag/læreplan:

Alle, Dagtilbud: Barnets alsidige personlige udvikling, Dagtilbud: Naturen og naturfænomener
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D


Varighed:

Mindst 3 timer

Mål:

Vi undersøger, hvordan et dyr eller et vandinsekts liv leves i et af de mange vandhuller i Rude Skov. Børn og voksne vil sammen indfange dyrene fra vandhullet, og i fællesskab skal vi undersøge dyrenes nogle gange sære evner til at kunne trække vejret under vandet. Vi vil skabe basis for, at børn via fortællinger forstår, at der for flere af vandhullets dyr lurer masser af farer for at ende som et aftensmåltid.

Drejebog:

Vi pakker en cykelvogn med udstyr til at fiske smådyrene op med. I søen finder vi måske skøjteløber, vårfluelarver, vandkalve, haletudser, guldsmedelarver eller vandsalamandre.

Vi studerer dyrene, gør de noget spændende? Vi bruger lupglas og opslagsbøger, vi spørger og samtaler, beskriver de mange indtryk, og det bliver meningsfuldt at lære nye ord, når smådyrene navngives. Der bliver stillet skarpt på enkelte af dyrene undervejs.
Til sidst slipper vi i fællesskab dagens fangst ud.



 
Booking
Klik her for at læse mere om, hvordan du booker aktiviteten
 
Bemærk
"Mobil naturskole". Vi kan komme ud til jeres vandhuller efter aftale.
 
Husk
Medbring madpakke + drikkedunk
Praktisk tøj, regnbukser og gummistøvler.
 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby